Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965

Oprindelse: Danmark
Engelsk navn: Danish Black and White cattle / Danish Holstein
Højde: 133cm (køer), 145cm (tyre)
Vægt: 600kg (køer), 1050kg (tyre)
Udseende: Sortbroget, har horn
Type: Kombinationsrace
Antal afkom: 1, tvillinger kan forekomme
Fødselsvægt: 38kg
Antal hundyr 2017: 125

Not at Risk - Vulnerable - Endangered - Critically Endangered - Extinct

Baggrund

Racen udspringer af Jysk Kvæg og er i FAO’s registreringssystem Domestic Animal Diversity Information System (DAD-IS) også kendt under de engelske navne Danish Black and White Cattle samt Danish Holstein. Sidstnævnte navn bruges dog også om den største af de moderne malkeracer i Danmark.

Efter 1. verdenskrig havde man fået øjnene op for det tungere Hollandske Kvæg der var sortbroget. Derfor begyndte man at importere disse for at krydsavle med det noget mindre sortbrogede Jyske Kvæg. Krydsningsdyrene havde en højere produktion. Derfor opblandede man de to racer i stor stil. I 1949 blev racen Sortbroget Dansk Malkerace grundlagt da man besluttede at slå de to stambøger sammen i en fælles stambog. Der var tale om en kombinationsrace med god mælkeydelse og slagtekvalitet. Frem mod 1970’erne blev generne fra det sortbrogede hollandske kvæg de dominerede i denne race og snart var der ikke kvægavlsforeningstyre med 100% jysk oprindelse. I midten af 1960’erne valgte avlsforeningen af importere avlsmateriale fra den sortbrogede Holstein-Friesian race fra USA og Canada. Denne race stammer også fra det Hollandske kvæg, men er fremavlet som højtydende malkerace. Krydsavlen med Holstein-Friesian har i dag resulteret i en næsten 100% fortrængning af Sortbroget Dansk Malkerace og Holstein er i dag blevet den dominerende malkerace i Danmark.

Grey bull standing outside with two persons.
Billede: Sonja Andersen.

Bevaringsarbejdet:

Under perioden med indkrydsning af Holstein-Friesian valgte enkelte besætninger at fastholde Sortbroget Dansk Malkerace. Disse dyr, uden gener fra Holstein-Friesian, er i dag kendt som Sortbroget Dansk Malkekvæg anno 1965 og er bevaringsværdige. Ifølge avlsmålet 2016, var fødselsvægten 35-42 kg, førstegangskælvere vejede ca. 450kg mens udvoksede køer vejede 650-700kg. Årsvægten for tyre var 450-500kg, mens den for udvoksede var 950-1200kg. Højden over krydset var 130-140cm for udvoksede køer og 140-145cm for udvoksede tyre. I 2004 var der registreret 1 tyr og 34 køer. Næste registrering er først foretaget i 2015, hvor der var 17 tyre og 117 køer. I 2017 var dette ændret til 8 tyre og 125 køer. Siden er der ikke opført registreringer af bestanden i FAO’s registreringssystem Domestic Animal Diversity Information System (DAD-IS). Den nuværende udvikling i populationsstørrelsen kan derfor kun klarlægges ved et udtræk af den danske kvægdatabase.

Svartvit ko står utomhus med en person.
Billede: Sonja Andersen.

Desuden foregår der forskningsaktiviteter der retter sig mod karakterisering af racen. Karakterisering er en vigtig del af bevaringen, da vi derigennem lærer om racerne har unikke egenskaber vi kan få brug for i sikringen af fremtidens fødevareproduktion. Frem til 2019 var der udført 10 let tilgængelige studier. Størstedelen af studierne undersøger molekylær genetisk variation mellem racen og et udvalg af andre racer. Kun et enkelt studie har beskæftiget sig med racens socio-økonomiske betydning ved at se på co-evolution mellem mælkeprotein og menneskelig laktase. Derfor er der fortsat et meget stort behov for at få karakteriseret Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965’s egenskaber, sådan at vi er bedre stillet i bevaringen af racen.

Produktion (avlsmål 2016)

Min. 5000kg mælk i første laktation, min. 5800kg i senere laktationer
Fedt: min. 4%
Protein: min. 3,3%

Referenser

Sørensen, L.H. og Nielsen, V.H. (2017). Danske Husdyrgenetiske ressourcer. DCA rapport, nr. 100. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

Landbrugsstyrelsen. (2020). available online: https://lbst.dk/landbrug/genetiske-ressourcer/husdyrgenetiske-ressourcer/ accessed 1st of May 2020

Kierkegaard, L.S., Groeneveld, L.F., Kettunen, A., Berg, P. (2020). The status and need for characterization of Nordic animal genetic resources, Acta Agriculturae Scandinavica, Section A — Animal Science, 69:1-2, 2-24, DOI: 10.1080/09064702.2020.1722216

Beja-Pereira, A., Luikart, G., England, P. R., Bradley, D. G., Jann, O. C., Bertorelle, G., Chamberlain, A. T., et al. (2003). Gene-culture coevolution between cattle milk protein genes and human lactase genes. Nature Genetics 35(4), 311–313. doi:10.1038/ng1263.

Bennewitz, J., Kantanen, J., Tapio, I., Li, M. H., Kalm, E., Vilkki, J., Ammosov, I., et al. (2006). Estimation of breed contributions to present and future genetic diversity of 44 North Eurasian cattle breeds using core set diversity measures. Genetics Selection Evolution 38(2), 201–220. doi:10.1051/gse:2005036.

Brüniche-Olsen, A., Gravlund, P. & Lorenzen, E. D. (2012). Impacts of genetic drift and restricted gene flow in indigenous cattle breeds: evidence from the Jutland breed. Animal Genetic Resources 50, 75–85.

Kantanen, J., Olsaker, I., Brusgaard, K., Eythorsdottir, E., Holm, L.-E., Lien, S., Danell, B. & Adalsteinsson, S. (2000a). Frequencies of genes for coat colour and Horns in Nordic cattle breeds. Genetics Selection Evolution 32, 561–576.

Kantanen, J., Olsaker, I., Holm, L.-E., Lien, S., Vilkki, J., Brusgaard, K., Eythorsdottir, E., Danell, B. & Adalsteinsson, S. (2000b). Genetic diversity and population structure of 20 North European cattle breeds. The Journal of Heredity 91(6), 446–457.

Lien, S., Kantanen, J., Olsaker, I., Holm, L.-E., Eythorsdottir, E., Sandberg, K., Dalsgard, B. & Adalsteinsson, S. (1999). Comparison of milk protein allele frequencies in Nordic cattle breeds. Animal Genetics 30, 85–91.

Tapio, I., Värv, S., Bennewitz, J., Maleviciute, J., Fimland, E., Grislis, Z., Meuwissen, T. H. E., et al. (2006). Prioritization for conservation of Northern European cattle breeds based on analysis of microsatellite data. Conservation Biology 20(6), 1768–1779. doi:10.1111/j.1523-1739.2006.00488.x.

Withen, K. B., Brüniche-Olsen, A., Pedersen, B. V., European Cattle Genetic Diversity Consortium & Gravlund, P. (2011). The agersoe cattle: The last remnants of the Danish Island cattle (Bos Taurus)? Journal of Animal Breeding and Genetics 128(2), 141–152. doi:10.1111/j.1439-0388.2010.00883.x.

Bech, A.-M. & Kristiansen, K. R. (1990). Milk protein polymorphism in Danish dairy cattle and the influence of genetic variants on milk yield. Journal of Dairy Research 57(1), 53–62. doi:10.1017/S0022029900026601.

Christensen, K., Sørensen, P. & Venge, O. (1973). A genetic analysis of 305-day yield in second lactation in red Danish cattle and black pied Danish cattle. Animal Science 16(1), 17–29. doi:10.1017/S0003356100034826.

Läs vidare om våra andra lantrasdjur