Føroysk neyt

Levede isoleret

De første mennesker der bosatte sig på Færøerne for 12-1500 år siden medbragte kvæg. Historien fortæller at bestanden levede isoleret på Færøerne i de følgende flere hundrede år. I 1886 nedskrives den første beskrivelse af racen og samtidig nedskriver landbrugsrådgiveren Rasmus Effersøe den hidtidige import af nyt kvæg til Færøerne. Han beskriver det færøske kvæg som meget lille, med korte ben, korte horn og ses primært i farven sort. Han mener at det oprindelige kvæg på Færøerne er importeret fra Norge og dokumenterer kontinuerlig import af en række racer: Fynsk race (starten af 1800-tallet), Svejtserkvæg (1830), Jysk kvæg (1850), Angler kvæg (1852), Jysk kvæg (1852), Norsk (1865), Orkney Øerne (1876). Efterfølgende dokumenteres den fortsatte import af racerne: Ayshire Korthorn (sidst i 1800-tallet), Yorkshire-Ayrshire (sidst i 1800-tallet), Hollandsk race (sidst i 1800-tallet), Jysk kvæg (1882), Angler kvæg (1886), RDM (1924), Dansk grå plettet kvæg (1940), Jersey (1950) og Norsk Raudkolle, NRF samt Dansk Holstein (1958-2018).

Begyndte med insemination

Den største indflydelse fra de udenlandske racer begyndte i 1958. Indtil da havde der været tale om import af enkelte tyre og køer, men i 1958 begyndte man med insemination. Til at starte med importerede man to tyre af Vestlandsk Raudkolle fra Norge til den nyetablerede Færøske inseminations station. Sæden blev distribueret til store dele af Færøerne. I 1963 importerede man to nye tyre af samme race som tidligere. De blev brugt indtil 1965, hvor man begyndte at bruge frossen sæd købt fra Norge. I 1968 begyndte man at bruge sæd fra Norsk Rødt Fe og i 1993 begyndte man også at bruge sæd fra Dansk Holstein. I 1990 valgte man at importere nogle kvier fra Island og årtier senere fandtes der afkom efter krydsninger mellem de Islandske kvier og både Norsk Rødt Fe og Dansk Holstein.

Ikke velegnet til malkemaskinerne

Hovedårsagen til den store grad af indkrydsning var, at det oprindelige færøske kvæg ikke var velegnet til malkemaskinerne der, på dette tidspunkt, havde vundet indpas i mælkeproduktionen. Yverne var typisk asymmetriske med patter der ikke passede i pattekopperne. Der ud over ønskede man at få del i effekterne af et reelt avlsprogram, da der ikke havde været praksis for dette på Færøerne. På samme tidspunkt faldt antallet af malkekvæg drastisk og det blev for dyrt at have tyre i besætningerne. Derfor blev der flere og flere byer helt uden tyre, hvilket nødvendiggjorde inseminering. I 1987 begyndte den sidste ø, Hestur, at inseminere med Norsk Rødt Fe, men øen havde allerede brugt tyre af Norsk Rødt Fe i avlen siden 1981. Effekten på malkeydelsen var umiddelbart og steg fra 2890 til 5888 liter per ko fra 1980 til 1991.

Genomisk analyse

I 2003 var der omkring 1 000 køer tilbage på Færøerne, som alle blev betragtet som enten Norsk Rødt Fe eller Holstein. Der fandtes ikke andet kvæg på Færøerne. Derfor bestemte man sig for at lave en genomisk analyse af et udvalg af dyrene, for at undersøge i hvilken grad gener af den oprindelige færøske race var bevaret. Desværre bekræftede undersøgelsen formodningen om at der ikke fandtes renracede færøsk kvæg af den oprindelige race. Resultatet af undersøgelsen blev derfor at enkelte køer, man mente repræsenterede mest af det oprindelige færøske kvæg, blev holdt i live, og man tappede sæd fra deres tyrekalve. Håbet var at man kunne sikre de tilbageværende gener af det oprindelige kvæg in situ. I 2018 var der fem køer og tre tyre som stammede fra de udvalgte køer efter den første genomiske analyse. Man udførte nu en ny genomisk undersøgelse af de 8 dyr, men fandt at de hovedsageligt repræsenterede Norsk Rødt Fe. Derfor valgte man at udtage embryoner fra køerne, som nu er opbevaret på frost, for at man senere har muligheden for at genetablere bestanden eller forske i generne fra racen i takt med at nye metoder udvikles.