Agersøkvæg

Baggrund:

I 1990’erne blev en besætning af anderledes udseende kvæg opdaget på Agersø. En ø ud for Skælskør, imellem Sjælland og Fyn. Dyrene mindede om beskrivelser og afbildninger af Ø-kvæget på malerier fra guldalderen der varede fra ca. år 1800-1850. Ligesom der var stor variation i Ø-kvæget, er der også stor variation i Agersøkvæget. Der var tale om små, kantede dyr af spinkel bygning. I 2004 blev der udført en genetisk analyse på Agersøkvæget, der viste at dyrene er mere beslægtede med Rød Dansk Malkerace anno 1970 (RDM-70) end Jysk kvæg, hvilket stemmer overens med at RDM-70 nedstammer fra Ø-kvæget, som i det 19. århundrede var udbredt i Skåne og på de østdanske øer, mens Jysk Kvæg var udbredt i Jylland.

Grunden til at man ikke blev opmærksom på Agersøkvæget tidligere er at Ø-kvæget var kendt som ringere end andre racer, og derfor var man ikke interesseret i det. Ø-kvæget havde ringe kødsætning og lavere mælkeydelse, hvorfor man i stor udstrækning udførte fortrængningskrydsning med først og fremmest Angler Kvæget – senere med racerne Ballum Kvæg og Slesvigsk Kvæg for i 1878 at danne Rødt Dansk Malkekvæg – i dag betegnet Rød Dansk Malkerace anno 1970. 

Bevaringsarbejdet:

Agersøkvæget er registreret som en bevaringsværdig race i Danmark, hvilket betyder at man kan søge dyretilskud. Tilskuddet sekretariat behandles af Det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer, også kendt som Bevaringsudvalget, og det blev nedsat i 2013. Bevaringsudvalget er nedsat af Miljø- og fødevareministeriet og har kun en rådgivende rolle i forhold til bevaringen af racen. Det skal rådgive Miljø- og Fødevareministeriet i spørgsmål om bevaring af genressourcer hos oprindelige danske husdyr. Når det kommer til det konkrete avlsarbejde, er Bevaringsudvalget ikke involveret. Det er afhængigt af private personers engagement i racen, som derfor er essentielle for racens fortsatte overlevelse.

Karakterisering af racen:

Der foregår forskningsaktiviteter som retter sig mod karakterisering af racen. Karakterisering er en vigtig del af bevaringen, da vi derigennem lærer om racerne har unikke egenskaber vi kan få brug for i sikringen af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Et studie af NordGen fandt at der frem til 2019 kun var udført 1 let tilgængeligt studie indenfor 6 forskellige kategorier af karakterisering. Det fokuserede på at genetisk karakterisere Agersøkvæget med henblik på variationen indenfor racen samt slægtskabet til 14 andre europæiske racer, her i blandt Rød Dansk Malkerace anno 1970 og Jysk Kvæg. Der er derfor fortsat et meget stort behov for at få karakteriseret Agersøkvæget’s fænotypiske træk, genetiske diversitet samt socio-økonomiske betydning, sådan at vi er bedre stillet i bevaringen af racen.